Midt på Sjælland har min mand og jeg bosat os på en stor gård. Her er masser af plads til både 2 og 4 benet. Vi har vores dejlige hunde, som også bor sammen med heste og katte. Derudover 2 børn og mormor & morfar.
Vi er medlem af Dansk Kennel Klub og Dansk Retriever Klub og har gennemgået DKK´s opdrætter uddannelse.
Vores hunde er altid i centrum og en del af familien. De bor i huset med os og har deres faste rutiner med at søge mad i græsset, gå i skoven, tage med på indkøb og bade i søen om sommeren. Derudover går de ind imellem på udstillinger og jagt. Vi nyder labradorens enorme alsidighed og evne til at tilpasse sig enhver situation. Den bliver belønnet med et aktivt og sundt liv.
Vi bestræber os på at avle velfungerende og race typiske labrador med vægt på sundhed og temperament. Vi er som DKK opdrætter underlagt nogle etiske regler og krav som vi opfylder og alle vores hunde er røntgenfotograferet på hofter og albuer, samt øjenlyst og gentestet for arvelige sygdomme. Derudover er de også testet for EIC, CNM og HNPK
Vi passer gerne hunde af eget opdræt, hvis familien skal holde ferie.
Ind imellem har vi et hvalpekuld og kommende hvalpekøbere kan således bruge hjemmesiden til, at følge kuldet indtil de skal flytte hjemmefra.